Vedtægter for Hovedgård Lokalråd

§ 1 Lokalrådets navn og hjemsted

Foreningens navn er Hovedgård Lokalråd.

Hovedgård Lokalråd har hjemsted hos den til enhver tid siddende formand for Lokalrådet i Hovedgård i Horsens kommune.

§ 2 Medlemmer

Alle borgere bosiddende i Hovedgård er automatisk medlem af Hovedgård Lokalråd.

Der er intet kontingent.

§ 3 Lokalrådets formål

  1. Det er Lokalrådets formål at være medvirkende til at fremme samarbejdet og være bindeled mellem politikere, foreninger og borgere i Hovedgård.
  2. Fremme udviklingen i Hovedgård gennem samarbejde med frivillige kræfter, kommunale og regionale aktører samt foreninger og organisationer.
  1. Være koordinerende og tage selvstændige initiativer til projekter og processer i Hovedgård.
  2. Deltage med mindst en repræsentant i Samby i Horsens Kommune.
  3. Lokalrådet er upolitisk.

§ 4 Bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlemmerne vælges på årsmødet.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer.

Der udpeges et medlem fra henholdsvis

Hovedgård Idrætsforening

Hovedgård Borgerforening

Derudover vælges 5 personer (valgt på årsmødet)

3 personer i lige årstal og 2 personer i ulige årstal. Valgperioden er 2 år.

Derudover vælges der hvert år én suppleant til bestyrelsen, samt én revisor og én revisor suppleant.. (Valgperiode er et år)

Personer uden for Lokalrådet, der har lyst til at arbejde i udvalg, kan sidde i udvalg med reference til Lokalrådet.

Lokalrådet konstituerer sig selv.

Lokalrådet vælger selv sin forretningsorden.

Lokalrådet vælger mindst en repræsentant til at repræsentere Hovedgård i Samby.

§ 5 Årsmøde

1. Årsmødet har den overordnede myndighed, inden for de i lovgivningen og nærværende vedtægters fastsatte grænser.

2. På årsmødet er alle personer over 15 år fra Hovedgård stemmeberettigede.

3. Årsmødet afholdes hvert år inden udgangen af marts måned

4. Ekstraordinært årsmøde afholdes når et flertal af Lokalrådets bestyrelse ønsker det.

5. Årsmødet indkaldes offentlig i Østjysk Avis med mindst 14. dages varsel. Endvidere
offentliggøres indkaldelsen på hjemmesiden.

6. Forslag til årsmødet skal være Lokalrådet i hænde senest 8 dage før årsmødet

  1. Dagsorden for det ordinære årsmøde skal mindst indeholde følgende punkter.
  • valg af ordstyrer
  • valg af referent
  • godkendelse af dagsorden
  • beretning om det forgangne år
  • beretning om regnskab
  • indkomne forslag
  • valg af bestyrelsesmedlemmer til Hovedgård Lokalråd.
  • evt.

§ 6 Vedtægtsændringer

  1. Forslag om vedtægtsændringer eller eventuelt ophævelse af lokalrådet kan kun vedtages på årsmødet, hvor mindst ¾ af de fremmødte stemmer for.
  1. Afstemninger herudover afgøres ved almindeligt flertal.

§ 7 Afholdelse af møder

Der afholdes møder efter behov.

§ 8 Økonomiske forpligtelser

Lokalrådets bestyrelse hæfter hverken solidarisk eller personligt for Lokalrådets økonomiske forpligtelser.

Lokalrådets kasserer er tegningsberettiget.

§ 9 Nedlæggelse af lokalrådet

Nedlæggelse af lokalrådet kan kun finde sted med ¾ medlemsflertal af fremmødte på to af hinanden følgende møder, hvoraf den ene skal være et ordinært årsmøde.

På sidste møde besluttes anvendelse af forenings formue.

Ovenstående vedtægter vedtaget på årsmødet den 30.03 2016

30.03.16 / PGS

 
Opdateret den 2.7.2018.